Bjørksweateren er en enkel sweater med små snoninger på bærestykket.
Sweateren strikkes rundt oppefra og ned.
Snoningerne på bærestykket strikkes med en teknik uden hjælpepind.
Resten af sweateren strikkes glat. Der afsluttes med ribkanter på ærmer og krop.
Mohairtråden kan evt. erstattes af endnu en "hovedtråd" (Merino, Cotton Merino eller Pure Silk), dette vil give et mindre feminint udtryk.
Bjørksweateren findes også til voksne -
Størrelser: 1 (2) 4 (6) 8 år
Hel længde: 32 (35) 39 (43) 48 cm
Brystmål: ca. 52 (60) 67 (71) 76 cm
Indvendig ærmelængde: 20 (23) 26 (30) 34 cm
Pinde: Rundpind og strømpepinde 3,5 mm og 4 mm
Strikkefasthed: 22 m x 30 rækker = 10x10 cm på pind 4 mm i glatstrik
Garn: 1 tråd Knitting for Olive Merino, Cotton Merino eller Pure Silk (løbelængde 250 m / 50 g) og 1 tråd Knitting for Olive Soft Silk Mohair (løbelængde 225 m / 25 g)
Sweateren på billedet er strikket i Merino - Havregryn og Soft Silk Mohair - Hør
Garnforbrug:
Merino, Cotton Merino eller Pure Silk: 100 (100) 100 (150) 200 g
Soft Silk Mohair: 50 (50) 75 (75) 100 g